Tag Archives: Holland

Jun. 23.

Introduktion til publikumsanalyse i Rotterdam

20-siders hæfte på engelsk, hvor Rotterdam Festivals fortæller, hvordan de gennem de seneste fem år har arbejdet med publikumsanalyse, tal og tendenser.

PDF: We Rotterdammers and Culture


‘We Rotterdammers and Culture – an analysis of figures and trends from five years of audience research’

INTRODUCTION
Audience research has been very topical lately. One of the reasons for this is that the composition of the population has changed over the last few decades and will continue to change in the years to come. Another reason for the interest in audience research is the fact that cultural policy is increasingly linked to ‘the interest and requirements of the audience’.

In cooperation with the Rotterdam cultural sector, Rotterdam Festivals has been promoting a collective and structural approach for audience development in Rotterdam since the late 1990s. For more than ten years now, Rotterdam Festivals has initiated and coordinated research into the Rotterdam cultural audiences in a structured way. For example, by providing insight into the general composition, thresholds and motives of the culture audience.

We compiled the knowledge we have collected in this area in recent years in the Dutch publication Wij Rotterdammers en cultuur (We Rotterdammers and Culture) published in September 2011. Due to the positive feedback on the publication and the interest from our international contacts, we thought it useful to publish an English summary of Wij Rotterdammers en cultuur. Although the data in the studies are based on the Rotterdam area, the results and the approach can also be used by cultural professionals in other
cultural metropolises.

First we introduce the target group model used by Rotterdam Festivals, then we describe the eight main audiences we distinguish (Who are we?).

In Chapter 2 (What do we do?) we show what people do in their free time and determine how the cultural audience of Rotterdam differs from the rest of the Netherlands and Europe.

Then we discuss the barriers people experience with regard to cultural events (What is stopping us?).

Finally, we summarise what the requirements of each of the eight target audiences are (What do we want?).

We hope that you will enjoy reading this English edition. And that it may contribute to increasing your knowledge about your audience so that even more people will benefit from what the arts and culture sector has to offer.

Chapters
Who are we? > p. 4
What do we do? > p. 10
What is stopping us? > p. 14
What do we want? > p. 18

© Copyright Rotterdam Festivals, 2012
Editing: Cynthia Dekker, Eelke Bosman, Johan Moerman
English translation: Paula Truyens en Christy de Back
Photography portraits: 500watt
Photography: Daarzijn
Design: stofrotterdam.nl

Nothing from this publication may be copied without prior written permission from Rotterdam Festivals. The content of this publication has received considerable attention. For any inaccuracies we can not be held liable, nor is this publication legally binding.
Rotterdam Festivals
www.rotterdamfestivals.nl

PDF: We Rotterdammers and Culture

Tagged: ,

Jun. 17.

Oplæg fra konferencen Audiences Insight/out kan læses på nettet

Den 29. og 30 maj var Rotterdam vært for den afsluttende konference i Extending the Margins-konference-serien. Den havde titlen Audiences Insight/out og temaet var publikum-segmentering og publikumsanalysemetoder. Eksperter fra hele Europa mødtes for at tale om og diskutere de behov, fejl, ‘must haves’ og ‘nice to have’ inden for publikum-segmentering og CRM, forskellige modeller og brugen af dem. Det var inspirerende.

For de af jer, der ikke kunne være der, er alle præsentationerne lagt ud på Audiences Europe Networks hjemmeside i gruppen Audiences Insight/out. De vil give dig et et indblik i, hvad konferencen indholdt.

CJ Lyon har også optaget og streamet nogle af oplæggene, og de vil blive lagt op på samme hjemmeside snarest.

• Webadressen er: audienceseurope.net/group/audiences-insight-out-rotterdam

(Hvis du ikke kan se siden, er det fordi du først skal oprette et medlemskab af netværket)

• Powerpoint-præsentationerne fra konferencen er samlet her:
slideshare.net/BureauPP

_________________________________________________________________________________

• Norsk Publikumsutvikling – 14. juni 2012:
Publikumssegmentering?
Norsk Publikumsutviklings resumé fra konferencen i Rotterdam: “På publikumsutviklingskonferansen Audiences Insight/out sto segmentering i fokus. Vi skulle få svar på hvorfor man burde segmentere sitt publikum, og hvordan…”

Målgruppesegmentering
På publikumsudviklingskonferencen Audiences Insight/out var segmentering i fokus. Vi skulle får svar på, hvor man bør segmentere sit publikum, og hvordan.

Hvad er segmentering?
Segmentering er at kende sin målgruppe. Mere specifikt, så bliver man fortrolig med publikum ved at opdele dem i grupper (segmenter), hvor medlemmer af hver gruppe har lignende præferencer. F.eks. kan familier ‘for at være ét segment, “studerende” kan være en anden. Den segmentoppdelingen spænder fra undersøgelsen som grundlag for kategorierne.

Segmentering kan gøres på mange forskellige måder, ofte ved hjælp af komplekse og i mange tilfælde dyre systemer og metoder. Den enkleste, som de fleste kulturinstitutioner bruger, er en form for billettering, der gør det muligt at indsamle flere oplysninger, end hvis billetten bare blev købt alene. For eksempel giver den mulighed for at få kontaktoplysninger og andre oplysninger, der kan fortælle mere om, hvem denne ukendte publikumstørrelse består af.

Tagged: , ,

Feb. 18.

Et nyt blik på publikum

Danmark har i de seneste årtier forandret sig markant. Befolkningens kulturelle sammensætning har ændret sig i takt med globalisering, øget indvandring og danskernes nysgerrighed efter kulturudveksling. Særligt i de større byer er der områder, hvor mellem en fjerdedel og en tredjedel af borgerne har udenlandsk eller flerkulturel baggrund. Her er kulturel mangfoldighed blevet tidens vilkår.

I erhvervslivet er man hurtigt blevet opmærksom på mulighederne i den kulturelle mangfoldighed og folks forskelligartethed. Det handler om virksomhedernes evne til at skabe innovation og vækst. I dag arbejder landets førende firmaer på at tiltrække de bedste talenter fra alle steder i verden ud fra den globale virkelighed, som Danmark er blevet en del af.

A. P. Møller, Carlsberg, Novo Nordisk og 12 andre virksomheder, som tilsammen udgør eliten af dansk erhvervsliv, gik i efteråret 2010 sammen i et konsortium, der skal gøre det lettere at være udlænding i Danmark – og som samtidig gør danskerne opmærksomme på, at vi lever i en globaliseret verden, og at vi skal agere ud fra den præmis.

“Hvis vi tror, vi kan klare os igennem økonomisk og have den fortsatte velfærd, som vi har i dag, uden at lukke nogen ind, så tror vi fejl,” siger Tina Howitz, der er leder af Consortium for global talent.

Trods politiske udlændingepakker og en udbredt modvilje mod øget indvandring er der ikke udsigt til, at den kulturelle, sproglige og religiøse mangfoldighed i befolkningen vil aftage i årene, som kommer. Tværtimod.

 

Kulturlivet sakker bagud

I sammenligning med den bevidst strategiske udvikling, der er foregået og fortsat udvikler sig i erhvervslivet, halter det danske kunst- og kulturliv bagefter. Store dele af kunstverdenen er finansieret eller støttet af offentlige midler, og indtil videre synes incitamentet til at lade sig inspirere af den nye, inkluderende tænkning, der præger erhvervslivets strategier, at være fraværende.

Der findes enkelte pionerer og et mindre antal kulturinstitutioner, der er begyndt at inkorporere mangfoldighed i deres organisationsstrategi og programudbud, men langt de fleste kulturinstitutioner fokuserer ubevidst ensidigt på ‘monokulturel’ kunst, kultur og kunstnere fra Danmark, og når der hentes inspiration udefra, er det fra andre vestlige lande og ikke fra de kulturer, der i så udpræget grad er blevet en naturlig del af gadebilledet i de danske storbyer.

Blikket i den officielle danske kulturpolitik i det første årti af 2000-tallet har været bagudskuende med fokus på dansk kulturarv, kulturbevaring og kulturkanon. Staten støtter og italesætter ‘dansk kultur’, ikke ‘kultur i Danmark’. Én af flere konsekvenser er, at der er en større og større gruppe i befolkningen, som kulturinstitutionerne ikke formår at tiltrække. Som simpelthen ikke fristes af det etablerede kulturlivs tilbud. Der er tale om potentielle, billetbetalende kundegrupper, der ikke opdyrkes.

En anden konsekvens er, at kunsten fjerner sig mere og mere fra at afspejle hverdagens virkelighed i samfundet uden for kulturinstitutionernes mure.

“Danske kulturinstitutioner skal væk fra tanken om, at de gør andre en tjeneste ved at arbejde med mangfoldighed. De gør sig selv en tjeneste ved at reflektere og bruge det samfund, de er en del af, og ved at tage de langsigtede økonomiske incitamenter alvorligt,” mener Anne Boukris, der er interkulturel konsulent og til daglig rådgiver aktører i kulturlivet omkring arbejdet med diversitet og interkultur:

“Hvis du ikke evner at afspejle eller i det mindste forholde dig til befolkningens mangfoldige udtryk og sammensætning, så er årsagen ofte, at du ikke er omstillingsparat. Og i en globaliseret, moderne virkelighed, risikerer institutioner, der ikke er omstillingsparate, at deres kulturtilbud pludselig ikke længere er konkurrencedygtige eller relevante.”

 

Netværksdannelse nødvendig

I juli 2010 blev der holdt en stor international konference i Wien under titlen ‘Audiences: keeping the old, finding the new’. Konferencen samlede eksperter i publikumsudvikling fra hele Europa, og mange af de store europæiske kulturinstitutioner var samlet for at debattere nutidens og fremtidens tendenser og udfordringer inden for publikumsudvikling.

Et af de centrale fokusområder, som konferencen havde sat sig for at undersøge, var, hvordan publikum i dag har ændret sig – og det blev næsten enstemmigt fastslået, at mangfoldighed i dag burde være en naturligt integreret del af en kulturinstitutions praksis.

Overordnet blev det konferencens konklusion, at udviklingen “derude” blandt publikum i dag går så rivende stærkt, også teknologisk set, at hvis kulturinstitutionerne skal have en chance for at følge med, skal de blive meget bedre til at netværke mellem hinanden, at lade sig inspirere af hinanden og dele erfaringer omkring publikumsudvikling.

Hvis kulturinstitutionerne bliver ved med at opfatte hinanden som konkurrenter, risikerer de at blive tabt bag af dansen og ude af stand til at takle de mange udfordringer og muligheder, de nye samfund og de nye teknologier byder på.

“Den kunde- eller publikumstype, som mange har baseret deres forretningsstrategier eller publikumsarbejde på i årtier, vil være forsvundet om 20 eller 30 år. Han eller hun eksisterer ganske enkelt ikke mere, så du bliver simpelthen nødt til at arbejde med forskellige kulturelle baggrunde, nye tendenser og orienteringer,” siger Georgio Pauen, som var konferencens ordstyrer.

 

Europæiske foregangslande

Arbejdet med at skabe organisatoriske, institutionelle og programmæssige rammer for mangfoldighed og publikumsudvikling er ikke et prioriteret område i Danmark – endnu. Hvis vi sammenligner med vores nabolande, bliver det slående tydeligt, at store dele af den danske kultursektor enten ikke er opmærksom på området eller mangler viden om det, og der findes også kun en lille håndfuld interkulturelle konsulenter, som kan rådgive professionelt på feltet.

Men heldigvis er der allerede en lang række erfaringer i udlandet, som vi kan gøre brug af og lade os inspirere af – hvis ikke direkte kopiere – i Danmark.

De fleste af de publikumsudviklingsmetoder, der anvendes til at skabe øget kulturel mangfoldighed i en institutions publikum, er udviklet i europæiske lande, hvor kunst- og kulturlivet i mange år har været opmærksomme på mangfoldigheden som ikke bare et vilkår, men en nødvendighed og en ressource.

EU-rapporten ‘Sharing Diversity: National approaches to Intercultural Dialogue in Europe’ tegner et omrids af, hvad der gøres i de forskellige europæiske lande på området kunst og interkultur, og den blev en vigtig hjørnesten i Europa-Kommisionens arbejde med det interkulturelle felt, da den udkom i 2008.

Den fremhæver især Storbritannien og Holland som europæiske foregangslande, hvor omfattende kulturpolitiske strategier for at fremme interkulturel dialog har været på plads et stykke tid. I Holland blev der eksempelvis vedtaget en radikal ny kulturpolitik af kulturminister Rik Van Der Ploeg i 1999 med det formål at åbne landets kulturinstitutioner for indvandrere.
 

 
Denne artikel er indledningen til CKIs anden inspirationsbog, der hedder ‘Publikum og interkultur – inspiration til kunst- og kulturlivet’. Den består af interviews og reportager fra kulturinstitutioner i England, Holland og Danmark, som arbejder målrettet og strategisk med publikumsudvikling.

Bogen udkom den 26. januar 2011 og blev lanceret i Det Danske Filminstitut i København ved et arrangement i forbindelse med konferencen ‘Kunsten at skifte scene’.

Tagged: ,

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: