ban1
Feb. 17.

Grundlaget for et dansk publikumsagentur

Hvordan kan et nationalt publikumsagentur skubbes igang, hvad vil dets arbejdsopgaver skulle være i 2012-2014 – og hvad vil et sådant apparat koste?

 

Af Mik Aidt og Niels Righolt

 

Arbejdet med at få nye ansigter ind blandt publikum gribes som sagt meget forskelligt an rundt omkring i Danmark.

Med to rundbordsseminarer og erfaringerne fra to dages inspirerende, indsigtsfulde og åbne samtaler med 40 af Danmarks ledende kulturelle aktører i bagagen er vi kommet nærmere en afklaring af, hvad der synes at være behov for, for at kulturinstitutioner og kulturprojekter i højere grad end tilfældet er i dag kan komme i berøring med og attrahere en større del af befolkningen.

Der var bred enighed blandt deltagerne i de to seminarer om, at uanset om der etableres et nationalt videns- og kompetencecenter på publikumsområdet – et Audiences Denmark – eller man organiserer arbejdet på en anden måde, er det helt afgørende, at det er den enkelte institutions lokale kulturpolitiske og befolkningsmæssige forudsætninger, som ligger til grund for publikumsarbejdet.

Dialog, fornyelse og åbenhed fremhævedes som helt centrale begreber for institutionernes udvikling, når de skal tilpasse sig den nye virkelighed. Et stadigt videns- og udviklingsflow mellem individer og institutioner, mellem medarbejdere med forskellige kompetencer og erfaringer, er nødvendigt for at kunne udnytte de nye muligheder og sam­tidig skabe grundlag for ny kundskab og stimulere til yderligere øget kre­ativitet.

Visionen for Audiences Denmark er derfor på ingen måde, at det skal blive et sandhedsgivende metodeudviklende orakel, der rejser rundt og uddeler standardværktøjer til kulturinstitutionerne. Der er snarere tale om et processuelt og udviklingsorienteret samarbejde med de enkelte institutioner, hvor metoder og løsninger udvikles og tilpasses lokalt i forhold til den enkelte institutions behov.

 

Agenturets struktur

Et Audiences Denmark publikums-agentur kunne – uden de store omkostninger til mursten og lokaleleje – organiseres som en gruppe eksperter og konsulenter, der holder sig i løbende kontakt med publikumsudviklere og andre relevante medarbejdere på både danske og udenlandske kulturinstitutioner – og som kulturinstitutionerne hver for sig spiller ind til efter behov. Samtidig kunne Audiences Denmark være anker for en platform på nettet, som lægger op til decentral kommunikation og erfaringsudveksling via blandt andet de sociale netværk.

Som specialister på feltet med fingeren på pulsen er det afgørende, at agenturets konsulenter har økonomisk og tidsmæssigt overskud til at kunne deltage i konferencer og seminarer i både ind- og udland, og at de har tiden til at få samlet op på det og få nyhederne formidlet videre. De skal løbende kunne holde sig opdateret med den strøm af nyhedsbreve, der distribueres ud fra publikumsagenturer i udlandet, med henblik på at videreformidle det væsentligste og samle nyheder om nye rapporter, undersøgelser og metodeguides på agenturets hjemmeside.

Audiences Denmark kunne være den platform, der søsatter nogle af de bedste værktøjer med respekt for, at der er kæmpestor forskel på, hvordan de forskellige kulturelle brancher ser ud, hvordan man organiserer sig, hvordan store kulturorganisationer klarer sig i forhold til små, og at der er geografiske og demografiske forskelle, man skal forholde sig til.

Et agentur på dette ambitionsniveau ville kunne drives for et årligt beløb i størrelsesordenen to millioner kroner.

 

Opdrag

Det vil give god mening at formulere opdraget til et sådant agentur i en række at-satser, som skal sikre, at opgaverne i vid udstrækning løses i forhold til modtagernes faktiske behov og muligheder. På baggrund af inputtet fra de to rundbordsseminarer vil det ligeledes være logisk, om man ved formuleringen af en række mål på området samtidig tænker i en mere langsigtet og målrettet anvendelse af de ressourcer, der i dag er i spil til udvikling af kulturområdet. CKI kunne tildeles opgaven at udvikle et Audiences Denmark som en platform eller netværk med ansvar for at kortlægge og undersøge feltet gennem:

• research af eksisterende viden på området med vægt på relationsskabende metoder, formidlingsmetoder og publikumsopfattelser.

• identifikation af forskellige typer af opsøgende kunst- og kulturformidling, som forudsættes for at skabe relationer til nye publikumsgrupper.

• identifikation af publikumsbehov, herunder særlige gruppers og segmenters opfattelse af at være publikum og/eller ikke at være publikum.

Endvidere at:

• Skabe en kvalificeret vidensdeling og -formidling af erfaringer og metoder fra såvel Danmark som udland.

• Etablere en netbaseret platform som kan fungere som et interaktivt formidlings-, metodeudviklings- og vidensdelings-værktøj for kulturlivet.

• Oprette et team af faglige specialister – publikumsudviklere – som kan rådgive institutioner og kulturaktører i Danmark i forhold til relevante publikumsmodeller og strukturelle processer.

• Gennemføre mindst én årlig konference/symposium på området i Danmark, samt gennemføre mindre regionale og/eller fagspecifikke seminarer rundt om i landet.

• Producere publikationer og lignende om udviklingen inden for området.

• Deltage i såvel nordiske som internationale netværk og konferencer omkring publikumsudvikling og øget inklusion i kultursektoren

 

Endelig bør der tænkes i etablering af en pulje eller lignende med operative midler, som på en meget konkret måde kan hjælpe de små og mellemstore institutioner i gang med det forandringsarbejde, de ellers næppe vil have ressourcer til at gennemføre. En model kunne være at oprette en pulje eller tidsbegrænset fond i lighed med den tidligere danske Udviklingsfond eller den svenske Framtidens Kultur, der kan fungere som en direkte injektion ind i de enkelte institutioner eller projekter.

 

En overordnet vision

Men et publikumsagentur alene får ikke det danske kulturliv ud af sin tornerosesøvn. Det forudsætter, at vi i Danmark får skabt en mere overordnet kulturpolitisk vision med, hvor vi vil hen med det offentlige støttede kulturliv – og hvorfor vi vil det. De overordnede mål og krav bør i vores optik komme oppefra, men implementeres og udvikles indefra og ud fra institutionernes behov og lokale forudsætninger.

Lidt på samme måde, som visionen, vi kalder ‘andelstanken’, voksede frem i dette land for 150 år siden.

Kulturminister Uffe Elbæk slog en tone an til formuleringen af en vision, da han – kort før han blev valgt ind i Folketinget – sagde: “Kulturpolitikken skal sigte på at ruste danskerne til globaliseringen, til at stå ansigt til ansigt med det nye, og samtidig bevare trygheden, fællesskabet og lysten til at virke.”

Hidtil har ministeren i løbet af sin forholdsvis korte periode på posten stillet en række interessante og højest relevante spørgsmål. I et interview i Politiken spørger han eksempelvis: “Hvordan åbner vores kulturinstitutioner op over for samfundet? Hvordan sikrer vi, at museerne fortæller nuancerede historier?”

Kigger vi lidt uden for Danmarks grænser, vil der være bud på konkrete svar at finde på de spørgsmål – både på policyniveau og det praktiske niveau.

I flere af vores nabolande har man haft modet til at bevæge sig videre. Og måske ligger der i museernes strategiske arbejde med medborgerskab også en kim til den vision, det samlede danske kulturliv har brug for? Hvor det ikke handler om, at kulturinstitutionerne skal pligtopdrage deres borgere til at blive en del af samfundet eller belære dem om den kulturarv, de første danskere har efterladt sig, men hvor de tilbyder borgeren at indgå i et lystbetonet give-and-take-forhold, der anerkender behovet for medindflydelse og værdien af kulturel mangfoldighed, hvor lokal kulturarv spejles i et globalt perspektiv, og hvor kultursynet ikke bare tages for givet, som om der kun findes ét, men løbende udstilles for at skabe diskussion om den flerkulturelle virkelighed, vi i dag lever i overalt på planeten.

Hvor institutionernes ‘kald’ ikke handler om at beskytte og præservere noget uforanderligt og statisk, som nogle såkaldt marginaliserede ikke-brugere skal tvinges ind i, men hvor ‘kaldet’ kunne handle om gennem interaktion at skabe kompetencer, virkelyst, forståelse og udsyn baseret på nysgerrighed, udforskertrang og den form for ‘borgerlyst’, der med tiden bliver til et reelt medborgerskab og skaber engagement i samfundet.

Nøjagtigt ligesom vi i disse år oplever borgere rundt om i verden, som skaber konkrete forandringer i deres landes regimer ved at udfordre tingenes orden, behøver kulturinstitutionerne ikke vente på, at nogen skaber en forkromet vision for os. Vi ved jo godt, hvad den grundlæggende øvelse handler om: Giv medindflydelse. Tilbyd uddannelse og deltagelse. Få de unge ind som medskabere.

Hvis vi kan gribe de muligheder, som ligger lige foran os, vil visionen med tiden – ligesom andelstanken gjorde det – begynde at udkrystallisere sig ved de frugtbare eksemplers magt.

Først og fremmest handler det – præcis som i det ‘arabiske forår’ – om at skabe selvtillid og tro på en fælles vision hos den enkelte.

Og det handler om værdier. Det er værdier, som styrer vores måde at bruge de sociale netværk på. Det er et opgør – ikke med diktatorer, men med kulturforvalternes excelark og regnskabslogik. En bevægelse mod at forstå kulturen uden for excelarket, som giver mod til at skabe fornyelse ikke bare på scenerne og udstillingsvæggene, men helt ud på de enkelte skriveborde i kulturinstitutionernes kontorer.

 

 

Læs mere i rapporten Fra guder til tjenere [PDF i A4, 56 sider, 4 MB]

 

 

By mik | Posted in Cover stories | Post a comment or leave a trackback: Trackback URL.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: