Category Archives:Kroniker og kommentarer

Jun. 08.

Reflektioner over ‘Inclusive Museum’ konferencen

Under overskriften The inclusive museum: the view from abroad har kulturkonsulent Yasmin Khan skrevet en kommentar i Museums Journal, hvor hun reflekterer over ‘Inclusive Museum’ konferencen, som blev holdt på Statens Museum for Kunst i foråret 2013.
Hun skriver blandt andet:

“It turns out that the UK public’s understanding of museums is not what we expected. BritainThink’s public attitude research commissioned by the Museums Association reveals people mostly want museums to care, preserve and exhibit our heritage but are not bursting for museums to be places for debate or to promote social justice and human rights.

The findings reveal the public has a different set of expectations to the aspirations of some museum professionals. The results could have been different if museums had an established reputation for being genuinely more inclusive. Perhaps we ought to take stock of what’s happening in museums beyond the UK?

I recently participated in the Inclusive Museum, an international conference bringing together hundreds of delegates dedicated to the inclusive museum ethos.

The quality of its discussions indicates progress and innovation are in hand when it comes to visitors embracing social justice in museums.

I learnt of many audience-centred projects, most memorably a town museum in Denmark that hosted a homeless person in residence for three months (at his request) and a light-therapy exhibit in Finland powered by energy donated by the local community.

Karsten Ohrt, director of Statens Museum for Kunst, Copenhagen, said: “Museums are no longer masters of knowledge, but servants of knowledge.”

I agree, but the vision of museums as servants rather than masters is one that needs to fully materialise if this is how we want the public to see us.”

(…)

“A key take-home message was the need to become more active about “in-reach” – engaging with our colleagues and peers in the sector as well as strengthening existing relationships within our reach before embarking on outreach activities.”

Continue reading here:

• Museums Journal, Issue 113/06, p18 – 1 June 2013:
The inclusive museum: the view from abroad
By Yasmin Khan

www.museumsassociation.org

Museums Journal


Tagged: , ,

Mar. 20.

“The Yahoos are truly upon us”

Cultural institutions need to take a deep dive if they really want to attract their missing audiences, according to a new EU report.

By Rich Hadley, Audiences Europe Network

Proving that you shouldn’t judge a book by its cover (or title), there are many compelling reasons to read the EU’s recent ‘Policies and good practices in the public arts and in cultural institutions to promote better access to and wider participati on in culture’ (October 2012)

Depending on your perspective it will either bear out what you’ve been thinking for years, that audience development is much more than a cosmetic nod in the direction of the marketers, or confirm your worst fears, that the Yahoos are truly upon us. (Read Tiffany Jenkins describing the apparent ‘contempt’ for art in the name of inclusion.)

Despite its unsexy title, the report itself is a lively and stimulating read, mercifully light on the Eurospeak.

A three page exec summary gives you the flavour: cultural participation is a basic human right; funded institutions are mainly benefiting the few, those with high incomes and education levels while ignoring those in ‘more deprived circumstances’; equity and efficiency in the use of resources should be ‘guaranteed’. Wow.

So why is it that so many ordinary EU citizens, particularly young people, persistently turn their backs on ‘traditional’ culture? The EU panel of 24 cultural policy experts behind the report come to the startlingly clear conclusion that the problem is not with the audiences, but with the institutions themselves, those places where high arts and culture are traditionally ‘celebrated and conserved’.
Their suggested response has to be nothing short of ‘a deep revision of practices’ if the missing audiences are genuinely to be embraced. Those practices range from ‘re-interpreting and repositioning programming of culture’, including the places in which it happens, to ‘revising the overall approach and mandate of the institutions… [and their] decision-making’.

In other words, the big traditional institutions have to change both for their own sakes – and for the common benefit of European tax payers. Doing more of the same is not an option.

For an EU document, this is radical stuff, just one more demonstration that a paradigm shift in cultural thinking in favour of audiences is well underway. Art for arts sake gives way to Audiences First.

Tagged: ,

Jan. 03.

Hvordan deler vi viden om publikums-research?

“There’s no doubt in my mind that there is some excellent audience research going on in the heritage industry, but I’m equally convinced that we could and should share it better. The question is how?”
Kate Steiner, Head of Audience Research, The Science Museum, UK

“Audience research at the Science Museum has focused for over 15 years on improving our offer for visitors. The main people the research has influenced have therefore been internal – the exhibition/programme/web teams who make our offer and the Trustees and Executive Board who drive our audience-focused strategy. We have always wanted to publish the results of our evaluation more broadly and have sometimes done so but I have to admit this has been opportunistic. Too often as one project finishes we are taken up in the rush of the next before sharing what’s happened outside the Museum itself. This is now changing. We have a new Director keen to raise the profile of the work we’re doing, and we have started going down several paths to do just that. Here are some of the issues that I’ve come across in doing this and some suggestions for making sharing easier.”

21. december 2012:
How can we share what we learn?

———————————————————-

Why are we not sharing?

“Sharing is good… isn’t it? Why aren’t we sharing?,” asks Anna Salaman, Head of Formal Learning, Royal Museums Greenwich, who recently was involved in two significant evaluation processes for the National Maritime Museum: One to support the development of the museum’s forthcoming ‘Nelson, Navy Nation’ gallery, and one to try to solve the sticky problem of why the museum doesn’t get more visits from secondary schools.

“…In order to give evaluation value, we must, of course, value audiences. In the last 20 years the museums sector has come a long way in its relationship with its audiences. Learning is now at the heart of everything we do; consultation and participation underpins our interpretation strategies, the object is no longer ‘king’ but a focus for conversation between the museum and its visitor, museums are no longer places to passively receive packages of knowledge and perceived wisdom but rich arenas for skills-building, nurturing understanding and inspiring creativity. They are welcoming, social spaces where everyone can happily enjoy a cup of coffee and a chat without the pressure of reading every label, aren’t they?”

Read Anna Salaman’s blog here:
audiencesuk.org/blog/notsharing

 

Tagged:

May. 06.

Publikum er noget vi deler

Det skriver Mogens Holm i en kommentar, som kan læses på CKOs netværks-hjemmeside for brugerdrevet innovation, efter at han i løbet af et par uger havde deltaget i hele tre konferencer i rap, som kredsede om mange af de samme spørgsmål:

• Et træf på Statens Museum for Kunst mellem de mest publikumsorienterede aktører fra både kommunale, statslige og private aktører

• Nye kulturalliancer (Ishøj og Albertslund Biblioteker, Kroppedal Museum, Taastrup Teater og kunstmuseet ARKEN), der samlede aktører i feltet mellem social boligforeninger og kulturinstitutioner landet over på Arken

• Den internationale teaterorganisation IETM, der slog dørene i de gamle bryghaller på Carlsberg op for en debat om de moderne kulturinstitutioner, der ikke lever i afsondrethed, men som opsøger dialogen med omverdenen, og derigennem suger næring til kunstnerisk fornyelse.

“Hér som dér arbejdes der seriøst og målrettet med udviklingsfilosofien på de danske biblioteker, museer, spillesteder, kulturcafeer og i andre kulturelle institutioner. Så kulturen overlever. Når den husker at tage publikum som udgangspunkt,” skriver Mogens Holm i sin kommentar.

Læs kommentaren her:
Tre konferencer – én fællesnævner
Af Mogens Holm

Tagged: , ,

Feb. 25.

Fremskridt i en flad og strittende verden

Louise Anderson reflekterer over museernes fremtid baseret på nogle nylige rapporter. Optræd som en autoritet på dit område, lav fokuserede visioner og opbyg netværk – det er nogle af hendes konklusioner.

I artiklen skriver Louise Anderson blandt andet om CKIs nye rapport ‘Fra guder til tjenere’:

Øget engagement
Hvordan får vi opgaven at fremme ligestilling og mangfoldighed til at lykkes?
Rapporten ‘Fra guder til tjenere’ fra det danske Center for Kunst & Interkultur er baseret på et rundbordsseminar og behandler spørgsmålet om, hvordan man får større medejerskab og øget inddragelse af og engagement fra bredere dele af befolkningen.

Nogle af de ting, som de fremhæver som faktorer, der kan skabe udvikling og fremgang på området, er:

• Kulturinstitutioner er nødt til at forstå den sammenhæng og den omverden, de befinder sig i – i højere grad end det er tilfældet i dag

• Ønsket om at øge medejerskab og skabe publikumsengagement kræver forankring i hele organisationen for at komme til at fungere

• Kulturinstitutionen skal have modet til ikke blot at forandre sig selv indefra og ud, men også udefra og ind

• Kulturinstitutioner står over for et paradigmeskifte, og med et generationsskift vil en anden tilgang til publikum begynde at vinde indpas.

Kulturlivets infrastruktur
Rapporten fremhæver, at det danske kulturlandskab ser meget forskelligt ud i forskellige dele af landet, og selv om kulturinfrastrukturen i Sverige ikke er helt i overensstemmelse med det danske har Sverige også store forskelle mellem storby, lille by, landdistrikter og tyndt befolkede områder i relation til kultur, efterspørgsel og muligheder for at deltage i et mangfoldigt og engagerende kultur.”

 

Læs artiklen:
Framgång i en platt och taggig värld
Riksutstallningar, den 21. februar 2012

Læs mere om rapporten ‘Fra guder til tjenere’ her

 

Tagged:

Feb. 18.

Et nyt blik på publikum

Danmark har i de seneste årtier forandret sig markant. Befolkningens kulturelle sammensætning har ændret sig i takt med globalisering, øget indvandring og danskernes nysgerrighed efter kulturudveksling. Særligt i de større byer er der områder, hvor mellem en fjerdedel og en tredjedel af borgerne har udenlandsk eller flerkulturel baggrund. Her er kulturel mangfoldighed blevet tidens vilkår.

I erhvervslivet er man hurtigt blevet opmærksom på mulighederne i den kulturelle mangfoldighed og folks forskelligartethed. Det handler om virksomhedernes evne til at skabe innovation og vækst. I dag arbejder landets førende firmaer på at tiltrække de bedste talenter fra alle steder i verden ud fra den globale virkelighed, som Danmark er blevet en del af.

A. P. Møller, Carlsberg, Novo Nordisk og 12 andre virksomheder, som tilsammen udgør eliten af dansk erhvervsliv, gik i efteråret 2010 sammen i et konsortium, der skal gøre det lettere at være udlænding i Danmark – og som samtidig gør danskerne opmærksomme på, at vi lever i en globaliseret verden, og at vi skal agere ud fra den præmis.

“Hvis vi tror, vi kan klare os igennem økonomisk og have den fortsatte velfærd, som vi har i dag, uden at lukke nogen ind, så tror vi fejl,” siger Tina Howitz, der er leder af Consortium for global talent.

Trods politiske udlændingepakker og en udbredt modvilje mod øget indvandring er der ikke udsigt til, at den kulturelle, sproglige og religiøse mangfoldighed i befolkningen vil aftage i årene, som kommer. Tværtimod.

 

Kulturlivet sakker bagud

I sammenligning med den bevidst strategiske udvikling, der er foregået og fortsat udvikler sig i erhvervslivet, halter det danske kunst- og kulturliv bagefter. Store dele af kunstverdenen er finansieret eller støttet af offentlige midler, og indtil videre synes incitamentet til at lade sig inspirere af den nye, inkluderende tænkning, der præger erhvervslivets strategier, at være fraværende.

Der findes enkelte pionerer og et mindre antal kulturinstitutioner, der er begyndt at inkorporere mangfoldighed i deres organisationsstrategi og programudbud, men langt de fleste kulturinstitutioner fokuserer ubevidst ensidigt på ‘monokulturel’ kunst, kultur og kunstnere fra Danmark, og når der hentes inspiration udefra, er det fra andre vestlige lande og ikke fra de kulturer, der i så udpræget grad er blevet en naturlig del af gadebilledet i de danske storbyer.

Blikket i den officielle danske kulturpolitik i det første årti af 2000-tallet har været bagudskuende med fokus på dansk kulturarv, kulturbevaring og kulturkanon. Staten støtter og italesætter ‘dansk kultur’, ikke ‘kultur i Danmark’. Én af flere konsekvenser er, at der er en større og større gruppe i befolkningen, som kulturinstitutionerne ikke formår at tiltrække. Som simpelthen ikke fristes af det etablerede kulturlivs tilbud. Der er tale om potentielle, billetbetalende kundegrupper, der ikke opdyrkes.

En anden konsekvens er, at kunsten fjerner sig mere og mere fra at afspejle hverdagens virkelighed i samfundet uden for kulturinstitutionernes mure.

“Danske kulturinstitutioner skal væk fra tanken om, at de gør andre en tjeneste ved at arbejde med mangfoldighed. De gør sig selv en tjeneste ved at reflektere og bruge det samfund, de er en del af, og ved at tage de langsigtede økonomiske incitamenter alvorligt,” mener Anne Boukris, der er interkulturel konsulent og til daglig rådgiver aktører i kulturlivet omkring arbejdet med diversitet og interkultur:

“Hvis du ikke evner at afspejle eller i det mindste forholde dig til befolkningens mangfoldige udtryk og sammensætning, så er årsagen ofte, at du ikke er omstillingsparat. Og i en globaliseret, moderne virkelighed, risikerer institutioner, der ikke er omstillingsparate, at deres kulturtilbud pludselig ikke længere er konkurrencedygtige eller relevante.”

 

Netværksdannelse nødvendig

I juli 2010 blev der holdt en stor international konference i Wien under titlen ‘Audiences: keeping the old, finding the new’. Konferencen samlede eksperter i publikumsudvikling fra hele Europa, og mange af de store europæiske kulturinstitutioner var samlet for at debattere nutidens og fremtidens tendenser og udfordringer inden for publikumsudvikling.

Et af de centrale fokusområder, som konferencen havde sat sig for at undersøge, var, hvordan publikum i dag har ændret sig – og det blev næsten enstemmigt fastslået, at mangfoldighed i dag burde være en naturligt integreret del af en kulturinstitutions praksis.

Overordnet blev det konferencens konklusion, at udviklingen “derude” blandt publikum i dag går så rivende stærkt, også teknologisk set, at hvis kulturinstitutionerne skal have en chance for at følge med, skal de blive meget bedre til at netværke mellem hinanden, at lade sig inspirere af hinanden og dele erfaringer omkring publikumsudvikling.

Hvis kulturinstitutionerne bliver ved med at opfatte hinanden som konkurrenter, risikerer de at blive tabt bag af dansen og ude af stand til at takle de mange udfordringer og muligheder, de nye samfund og de nye teknologier byder på.

“Den kunde- eller publikumstype, som mange har baseret deres forretningsstrategier eller publikumsarbejde på i årtier, vil være forsvundet om 20 eller 30 år. Han eller hun eksisterer ganske enkelt ikke mere, så du bliver simpelthen nødt til at arbejde med forskellige kulturelle baggrunde, nye tendenser og orienteringer,” siger Georgio Pauen, som var konferencens ordstyrer.

 

Europæiske foregangslande

Arbejdet med at skabe organisatoriske, institutionelle og programmæssige rammer for mangfoldighed og publikumsudvikling er ikke et prioriteret område i Danmark – endnu. Hvis vi sammenligner med vores nabolande, bliver det slående tydeligt, at store dele af den danske kultursektor enten ikke er opmærksom på området eller mangler viden om det, og der findes også kun en lille håndfuld interkulturelle konsulenter, som kan rådgive professionelt på feltet.

Men heldigvis er der allerede en lang række erfaringer i udlandet, som vi kan gøre brug af og lade os inspirere af – hvis ikke direkte kopiere – i Danmark.

De fleste af de publikumsudviklingsmetoder, der anvendes til at skabe øget kulturel mangfoldighed i en institutions publikum, er udviklet i europæiske lande, hvor kunst- og kulturlivet i mange år har været opmærksomme på mangfoldigheden som ikke bare et vilkår, men en nødvendighed og en ressource.

EU-rapporten ‘Sharing Diversity: National approaches to Intercultural Dialogue in Europe’ tegner et omrids af, hvad der gøres i de forskellige europæiske lande på området kunst og interkultur, og den blev en vigtig hjørnesten i Europa-Kommisionens arbejde med det interkulturelle felt, da den udkom i 2008.

Den fremhæver især Storbritannien og Holland som europæiske foregangslande, hvor omfattende kulturpolitiske strategier for at fremme interkulturel dialog har været på plads et stykke tid. I Holland blev der eksempelvis vedtaget en radikal ny kulturpolitik af kulturminister Rik Van Der Ploeg i 1999 med det formål at åbne landets kulturinstitutioner for indvandrere.
 

 
Denne artikel er indledningen til CKIs anden inspirationsbog, der hedder ‘Publikum og interkultur – inspiration til kunst- og kulturlivet’. Den består af interviews og reportager fra kulturinstitutioner i England, Holland og Danmark, som arbejder målrettet og strategisk med publikumsudvikling.

Bogen udkom den 26. januar 2011 og blev lanceret i Det Danske Filminstitut i København ved et arrangement i forbindelse med konferencen ‘Kunsten at skifte scene’.

Tagged: ,

Feb. 18.

Der sker for lidt

“Selvfølgelig må et museum i dag se anderledes ud, end det gjorde for 50 år siden.”

Kommentar af Mogens Holm, teaterchef, Taastrup Teater. På et rundbordsseminar om publikumsudvikling i november 2011 sagde Mogens Holm blandt andet:

“Der er mange i Danmark, der arbejder med publikumsudvikling. Men hvis man kan gå ind på en institution og ikke kan få øje på det i løbet af 60 sekunder, så findes det ikke. Så når jeg får at vide, at museerne rent faktisk har steder, hvor man sidder og arbejder med publikumsudvikling, så tænker jeg, at så har museerne et større problem, end jeg troede – for jeg kan ikke rigtigt se det nogen steder. Det virker måske en anelse provokerende at høre, men jeg kan ikke få øje på det, når jeg snakker med museumsfolk, eller når jeg kigger mig omkring på museerne.

Jeg ved, der er en stor museumskonference i foråret, hvor jeg har været med til at drøfte lidt, hvad indholdet skal være, og der må jeg altså sige, at det kan da godt være, der er nogen, der nu har sat det på dagsordenen, men hvor er det henne på museerne? Hvor er det i arkitekturen? Hvordan kan man se på museernes arkitektur og indretning, at der rent faktisk er arbejdet med publikumsudvikling?

Selvfølgelig må et museum i dag se anderledes ud, end det gjorde for 50 år siden. Hvis ikke det gør det – i betragtning af, hvad der er sket samfundsmæssigt, teknologisk, demografisk – så er det noget pjat at sige, at man har flyttet sig. Hvis ikke der også organisatorisk er sket en forandring – hallo! – hvis man stort set stadig har den samme slags hierarki, og hvis personalet ser fuldstændig ens ud, som det gjorde for 30 år siden, da Danmark demografisk set var et helt andet land, end det er nu, så er det ikke andet end snak.

Og det er ikke en anklage. Det er bare en konstatering af, at så sker der ikke noget.”

 

 

Citatet er hentet fra rapporten Fra guder til tjenere [PDF i A4, 56 sider, 4 MB]

 

Tagged: ,

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers: